Køb af dødsbo

Når du står med ansvaret for salg af et dødsbo, kan du altid trygt henvende dig til os. Vi giver et gratis og uforpligtende tilbud og vurdering på tømning, opkøb, rydning, salg og bortkørsel af indbo.

Har du for nylig mistet et familiemedlem, og er ansvaret for dødsboet efterladt til dig? Midt i din sorg og planlægning af en smuk afsked står du i en sådan situation også med det store arbejde, som oprydning af et dødsbo kan være. Her står Marskandiseren i Store Kongensgade klar til at gøre processen mere overskuelig for dig. Vi står både for vurdering, opkøb, oprydning og rengøring af dødsboet, så du kan fokusere på det, der betyder noget for dig. 


Hvordan foregår køb af et dødsbo?

Når du står med ansvaret for salg af et dødsbo, kan du altid trygt henvende dig til os. Vi giver et gratis og uforpligtende tilbud og vurdering på tømning, opkøb, rydning, salg og bortkørsel af indbo. Når du får et tilbud på dødsboet af os, er du sikret de bedste priser, der i de fleste tilfælde overgår vurderingen fra auktionshuse. Vi er interesserede i alle opgaver inden for dødsbo og indbo over hele Sjælland, og vurderer blandt andet:


Sølvtøj
Smykker
Møbler
Malerier
Kunst
Design
Antikviteter
Kuriositeter
Glas
Porcelæn
Lamper og lysekroner
Palisander- og teaktræsmøbler

Når vi køber et dødsbo opererer vi efter en fast plan, så du er sikret det bedst mulige resultat. Med denne processen gør vi det så nemt og overskueligt som muligt for dig som sælger af dødsboet. Først og fremmest tilbyder vi en gratis vurdering af dødsboet sammen med arvingerne, så vi kan lokalisere de salgbare effekter og værdier. Dernæst udarbejder vi et tilbud på de effekter, vi gerne vil købe fra dødsboet. Ønsker I rydning af dødsboet, sørger vi for at køre de personlige dokumenter og papirer på forbrændingen, og vi fejer naturligvis efter os og tilbyder afsluttende rengøring, hvis I ønsker det. 


Erfaring og konduite

Hos Marskandiseren i Store Kongensgade ved vi, at salget af et dødsbo ikke er en nem proces for de efterladte. Dødsboet og indboet rummer en masse historier og minder, og det kan være svært at sige farvel. Med mere end fire årtier i branchen har vi opnået stor erfaring med processen, og vi udviser derfor forståelse for den penible situation, du står i. I ro og mag håndterer vi processen professionelt, så du og dine får en fin oplevelse med salget af dødsboet. 

 

 

0
Feed

Skriv en kommentar