02/09/2021 0 Kommentarer
Dødsbo rydning - Vurdering og rydning af dødsbo på Sjælland
Det sidste, du har lyst til at tænke på, når du har mistet én, du har kær, er nok rydning af dødsboet.
Det sidste, du har lyst til at tænke på, når du har mistet én, du har kær, er nok rydning af dødsboet. Gennem et helt liv kan din afdøde onkel, morfar eller bedstemor have samlet og gemt på en stor mængde møbler og genstande, som kan virke uoverskueligt at komme til bunds i. I hvert fald når du også skal tænke på at arrangere begravelse eller bisættelse og praktikaliteter, når du egentlig bare allerhelst vil bruge den svære tid med dine nærmeste.
Marskandiseren på Store Kongensgade har speciale i og stor erfaring med alle former for borydning, og vi tilgår alle typer af dødsboer med konduite og professionalisme. Vi vurderer, opkøber, tømmer og rydder dødsboer over hele Sjælland, så du i stedet kan fokusere på det, der er væsentligt for dig i den svære tid præget af sorg og savn. Det kan nemlig være utrolig svært, uoverskueligt og tidskrævende at forholde sig til sit afdøde familiemedlems enkelte genstande, når man netop har mistet.
Praktisk om rydning af dødsbo
Når du som efterladt står med et dødsbo, der skal håndteres, er der mange praktiske aspekter at tænke på, hvis I i familien ikke vil arve alle møbler og genstande. Er der eksempelvis noget, du vil sælge videre? Hvad skal køres på lossepladsen? Hvad med rengøring af dødsboet? Har du eller andre arvinger specielle ønsker i forhold til tøj- eller møbeldonationer til specifikke organisationer? Alt dette sørger vi for at rådgive om og håndtere for dig.
Hos Marskandiseren i Store Kongensgade opkøber vi både hele dødsboer og enkelte effekter som kunst, møbler, sølvtøj, glas, porcelæn og antikviteter. Køber vi hele dødsboet, sørger vi naturligvis for tømning og rydning, så du ikke behøver bekymre dig om alt det opslidende og tidskrævende arbejde med den del. Vurdering, opkøb, tømning og rydning - vi klarer det hele.
Med vores store erfaring og professionelle tilgang er vi yderst sagkyndige, når det kommer til vurdering og rydning af dødsbo på hele Sjælland. Vi kommer med et gratis og helt uforpligtende tilbud på både opkøb af enkelte effekter samt totalrydninger, og vi tilbyder vores hjælp til alle former for dødsboer, plejehjemsboer og flytteboer.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du står med et dødsbo, du ønsker professionel hjælp til at håndtere. Vi kommer med det bedst mulige tilbud og hjælper dig i den svære situation, du står i.
Kommentarer
Skriv en kommentar